Vi har købt to Maxi Cosi Ferofix autostole og er ellers rigtig tilfredse med dem. Så kom den første test fra tyske ADAC, som vægter skadestofferne højt og derfor ikke anbefaler stolen. Læs testen her.
Lige et par dage senere kommer Tænk med samme konklusion. Man skal dog logge ind for at læste Tænks test af Maxi Cosi Ferofix.
Man hvad kan vi gøre ved det? Skal vi have et andet betræk på? Vi vil jo helst ikke fylde vores børn med skadestoffer.
Vi var så heldige at få en Renault Megane III Sport Tourer som lånebil fra Renault.
Så vores tre nye autostole skulle selvfølgelig finde plads der.
Vurdering: De kan godt lige være der. De 2 Ferofix er geniale, selvom de står tæt kan man stadig komme til at klikke selen fast. Ærgerligt at Megane kun har Isofix på de to yderste sæder på bagrækken.
Renault kører en rimelig stærk kampagne i 2011 på prisen, så de skulle også besøges. 
Vores autostole der skulle testes i den var:
Kombinationen bliver:
Resultat: Der kan være 3 autostole i den, især fordi de enkelte stole kunne skubbes meget frem og tilbage. Alle tre bagsæder har isofix, derfor kunne Britax’en være i midten. Den midterste sele var virkelig lang , så børn i flyverdragter kan være i stolen.
Efter vores ulykke skulle vi have nye autostole, derfor testede vi andre kombinationer af autostole i en Renault Grand Scenic III:
Nedenfor er vist følgende kombination:
Vurdering: De kan godt være der. Kiddy er meget bred øverst ved den store indstilling. Britax fylder også en del i siden. Den bedste anbefaling får Maxi Cosi Ferofix, da den har bøjelige sider og det uhyre nemt at komme til at spænde selerne ved den model, men man nærmest får brækket håndleddet ved de andre modeller.
Næste kombination:
Vurdering: Det kan næsten ikke lade sig gøre sæderne skal henholdsvis skubbes helt frem midt i og helt tilbage i den side hvord den anden Kidfix står. Problemet bliver så at man ikke kan anvende den bagerste sidderække. Og der var jo derfor vi købte bilen 
Sidste kombination:
Vurdering: Kiddy er stadig meget bred især ved store børn, Kidfix er medium bred og Cybex Pallas kan lige være der, den er en god allrounder. Så de tre stole kan lige være der.
Vores endelige valg af autostole kan du læse her.
Samlet vurdering af bilkøbet: Ved Renaulten er prisen attraktiv. I hvert fald nu hvor de kører kampagnepriser. Den koster cirka halvdelen af en Ford S-max, hvilket giver Renaulten en flot totaløkonomi.
Vi valgte at købe en Renault Grand Scenic III og her kan du læse vores overvejelser om bilkøb.
Efter vores ulykke skal vi have nye autostole til børnene.
Vores gamle var
Vi overvejede om der kunne være to Kidfix ved siden af hinanden, men det kunne der ikke i den Renault Grand Scenic III, som vi får snart. Problemet var at det midterste sæde skulle skubbes helt frem og det yderste (højre i billedet) skulle helt tilbage for at de to kunne være ved siden af hinanden. Det medfører det problem at man ikke kan bruge den 3. sæderække bagi, fordi der så slet ingen benplads er. Desuden er det meget svært at få sat selen fast. Her et billede af kombinationen:
Derudover skulle vi have fundet en løsning på at Anton kun skulle være i en lille autostol i få måneder. Vi skulle også tage udgangspunkt i at vi ikke får nypris på vores autostole fra forsikringsselskabet LB.
Første forsøg blev en mellemløsning med en 9-36 kg stol Cybex Pallas med isofix. Altså en kombination der hedder:
En acceptabel løsning Cybex virker ret stor men er til gengæld kompakt. Til gengæld virker det næsten som om man sætter barnet ind i sin egen lille rumkapsel, især når det store bord (ikke på billedet) sættes på stolen. Der virker Kiddy Comfort Pros løsning lættere.
Vores løsning blev:
Efter at have prøvet Maxi Cosi Ferofix i nogle dage er den virkelig blevet en favorit. Jeg vil vove at påstå at denne autostol er den perfekte til alle dem der skal have tre autostole på 2. stolerække. I hvert fald til kategorien 15 kg og op.
På følgende billede:
Oveni alt omkring uheldet med vores bil kommer der i dag en parkeringsbøde med posten fra firmaet Q-Park. Vores bil skulle have stået et sted i Nykøbing Falster den 29. september. Den dag havde vi afleveret bilen til total rustbeskyttelse i Esbjerg. Så selvfølgelig var den ikke på Falster.
Der er 300 km fra Esbjerg til Nykøbing Falster og hvad skulle den der hen for på en torsdag?
Vi har selvfølgelig lavet en skriftlig indsigelse på Q-Parks hjemmeside, så vi er spændte på at høre deres forklaring på hvordan vores bil kan få en parkeringsbøde, når den står på et værksted 300 km fra det sted de mener at have observeret den. Heldigvis er det sådan at bevisbyrden/ dokumentationskravet pålægger Q-Park, så vi regner med de frafalder bøden. Men man ved jo aldrig med de private parkeringsfirmaer…
Update:
Vi ringede til dem og skulle angive bødenummeret. Så viste det sig at de havde byttet rundt på tallene. Nej vores nummerplade begynder ikke med EW 35, men med EW 53. Slåfejl kan jo ske for enhver og de undskyldte da også mange gange.
Efter at have fået vurderet vores bil totalskadet skulle vi til at rode rundt med forsikringsselskabet. Vores forsikringsselskab er Lærerstandens Brandforsikring og i telefonen lød de meget flinke.
Det viste sig at vores autostole skulle være lidt bøvlede at få erstatning for. Udefra set er der ingen synlige skader på autostolene. Men alle steder vi har kunnet finde om det tydeliggør at autostole skal udskiftes efter en ulykke. Nogle steder skrives der alle uheld over 50 km/t , andre steder alt over 10 km/t.
Bor man i England, Tyskland, Frankrig eller Østrig så tilbyder producenten Kiddy at de giver en ny stol, hvis man indsender politijournalen eller forsikringsselskabets kournal, hvoraf det fremgår at stolen var i bilen på ulykkestidspunktet. Man får altså en ny stol uanset stolens alder.
Ikke sådan i Danmark, hvor forsikringsselskabet nedskriver stolens værdi i forhold til alderen. Så kan man i følge taksator gå ud og købe en brugt stol i samme stand. Men hvem ville gøre det, når man ikke kan sikre sig at den ikke også har været udsat for en ulykke eller svær behandling af anden art.
Jeg kan sagtens forstå at man nedskriver tings værdi ift. alderen, men lige netop med autostole, som er en del af sikkerheden i bilen mener jeg man bør give en ny tilsvarende autostol uden at blinke.
Slutningen fra forsikringen blev altså at de ikke ville give fuld pris for den ældste stol. Til gengæld fik mere for den næstældste stol, da vi havde købt den på tilbud, hvilket man ikke kan få den til lige nu.
Så vi må ud at finde ud af hvilke autostole vi nu skal have.
Så skete det der ikke måtte ske…
Familien var på familietur til Flensborg, solen skinnede og alle var glade for at komme på tur. Af sted fra Esbjerg vælger vi landevejen, den er mere hyggelig at køre på især i godt vejr. Syd for Ribe skete det så. (se på kort) Klokken ca. 10.20 kører vi på landevejen med en cirkafart på 80 km/t. Speedometeret viste omkring 84-85, men fra de landsbyer der måler hastighed ved jeg at det speedometeret viser lige lidt for meget.
Maria er lige i gang med at fortælle Alfrida hun ikke lige kan få vand lige nu eller noget lignende.
Jeg opdager en bil i modsat køre bane der står lige lovlig langt ind over på min side og jeg når at tænke det var da dumt. Jeg vurderer i et splitsekund at der kommer jeg nok lige akkurat forbi. Men da vi kommer helt tæt på vælger føreren i den anden bil at køre frem lige ind i fronten på vores nye bil.
Bang. Airbags udløses, støvet eller pulveret fra airbagsene flyver rundt. Maria skriger, hun har ikke set det komme, da hun jo talte med Alfrida. Både Gustav og Alfrida græder. 
Maria er fattet og skynder sig ud af bilen og tjekker Anton, der sidder i autostolen lige bag ved hende. På min side klemmer døren, men med lidt vold får jeg døren åbnet og tjekker op på Alfrida og Gustav. Alfrida siger “Min sut er væk” , mens Gustavs svar på om han er ok er at vi kørte ind i et stakit. Både Gustav og Alfrida er bange og græder. Jeg spænder Alfrida løs og Gustav spænder sig selv løs. Med Alfrida på armen går vi tre ud af bilen.
Heromkring kommer det første vidne en kvinde med stort hår og spørger om hun skal ringe til 112. Jeg svarer det må hun gerne. Maria er i mellemtiden kommet over på vores side med Anton. Føreren af den anden bil er kommet og undskylder mange gange. Han er en ung mand og virker som om han er i chok, for han bliver ved med at undskylde mange gange og forsikrer os om at han er elitebilist.
Føreren i den anden bil skulle på besøg hos en kammerat. Vores bil endte inde på deres gårdsplads. De flinke mennesker åbner op og vi får lov til at komme ind i deres køkken og sidde. Da Maria og børnene er faldet lidt til ro går jeg ud efter nogle ting i bilen. Marias taske og nogle drikkedunke til børnene. Derude ser jeg en del mennesker omkring vores bil og jeg tænker jeg først lige må sikre ulykkesstedet. Der kommer også en mand der spørger efter en refleksvest. Jeg finder vores advarselstrekant og 2 sikkerhedsveste i bagagerummet. Vi får hver en sikkerhedsvest på og jeg går med advarselstrekanten i retning mod Ribe. Jeg får det stillet op i vejkanten. Den advarselstrekant havde nogle tynde metalben og jeg kunne forudse at den bare villeblæse omkuld i løbet af et sekund. Derfor bøjer jeg metalbenene nedaf, så jeg kunne bruge dem som 4 pløkker i vejkanten/grøften.
På vej tilbage møder jeg en middelaldrene kvinde der også har påtaget sig at gøre tegn til trafikken fra Ribe af. Jeg spøger hende om hun også vil have en vest på, men hun afslå og siger noget om at hun vil tage en trøje på hun har i bilen. Mens hun henter trøjen holder jeg øje med trafikken fra Ribe og vinker dem udenom ulykken.
Da jeg kan høre nogle sirener tænker jeg at ambulancerne er på vej og går ind i huset med taske og drikkedunke for at se til familien. Der er nok mennesker omkring ulykken så der ikke er behov for mig der.
Redderne tjekker op på os og da jeg siger jeg har ondt i ryggen og skulderne bliver jeg bedt om at sidde stille på en stol og kun se fremad. De tager sig også af børnene og Maria, der på det tidspunkt ser ud til at klare sig godt. Børnene får nogle Falck-dukker med lynlås på maven der gemmer bolsjer og plastre, hvilket de synes er vældig spændende. Jeg skal ligge på et brædt for at komme i ambulancen. Gustav skal med mig, mens de andre tre tager med en anden ambulance til Esbjerg. De to i den modkørende bil skal til Aabenraa sygehus.
Jeg bliver helt spændt fast med nakkestøtte og støtte alle mulige steder. Jeg kommer i ambulancen og en redder tager Gustav med frem i Ambulancen. Inden vi tager af sted stikker en politimand hovedet ind og får nogle data. Han vil vende tilbage i sagen, så han får mit mobilnummer. På vejen til Esbjerg skifter vi fra at køre almindeligt til at køre med udrykning. Det skyldes noget med at jeg hurtigst muligt skal til traumecentret. Falck har et pointsystem ift. ulykker og hvis man scorer højt nok er det tid til udrykning. Senere finder jeg ud af at Gustav synes det var sejt at køre med ambulancen med udrykning. Det kunne kompensere for de stærke oplevelser fra selve ulykken.
Ankommet til sygehuset i Esbjerg går det hele meget hurtigt. Heldigvis hører jeg hvordan nogle sygeplejerske tager sig af Gustav, så han kommer ikke med mig. De var sikkert orienteret at vi kommer som familie. Jeg bliver kørt ind til undersøgelser. Mit tøj bliver klippet op, bl.a. min yndlingstrøje, suk … Efter de første undersøgelser inkl. røntgen bliver det konstateret at jeg har ondt i ryggen. Jeg skal videre til en MR-scanning. Kontraststof bliver injiceret og varmer op i hele kroppen, mens jeg kører frem og tilbage i scanneren. Også her bliver der ikke fundet noget. Til sidst bliver jeg kørt ind til resten af familien hvor vi for første gang kan tale om hvad der egentlig er sket.
Mine forældre, farfar og farmor ankommer og det bliver ungerne helt vilde med. Alle undtagen jeg skal hjem til dem og sove. Så er der også nogen der kan holde øje med Maria, det er godt. Jeg skal observeres på sygehuset.
Da der dagen efter stadig er gode værdier på mig får jeg lov til at komme hjem til familien. Her ender ulykker så i første omgang. Vi skal komme til os selv og snakke det hele igennem en del gange i den efterfølgende tid.
Efter sådan en omgang er vi glade for at der er et system der bare virker når man har brug for det. Stor tak til Falck og Sygehusets ansatte, samt politiet for kompetent arbejde.
Vores splinternye Grand Scenic III havde kørt omkring 750 km. Vi havde tanket den op lige efter vi fik nøglerne hos forhandleren og havde ikke engang nået at tanke den op rigtigt for første gang. Ugen inden uheldet havde vi fået den antirustbehandlet, den helt store pakke, ikke bare undervognsbehandling.
På et splitsekund fik den lov til et se sådan ud. På en eller anden måde ret heldigt at modkørende lige præcis rammer der hvor alle biler i dag er bygget til at kunne tage imod sammenstød. Lige midt for ramte modkørende.